Efter den intense debat om den danske svineproduktion er et nyt spørgsmål begyndt at melde sig: Hvad sker der, hvis Danmark en dag løber tør for flæsk? Regeringen overvejer nu en national beredskabsplan, for uden flæsk kan både demokratiet og nationalretten komme i fare
Af NNSatrie Redaktionen
Der har i de senere år været en del debat om de danske grise.
For mange grise, mener nogle og for få grise, mener andre.
Midt i det hele står den almindelige dansker med et spørgsmål, som hidtil har fået forbavsende lidt opmærksomhed:
Hvad skal vi spise, hvis der ikke længere er nok flæsk?
Det er ikke noget uvæsentligt spørgsmål. Danmark er nemlig et land, hvor svinekød spiller en ganske særlig rolle. Så særlig, at et tidligere folketingsvalg nærmest blev omtalt som et svinevalg på grund af den intense debat om den danske svineproduktion.
Men nu begynder alvoren at gå op for politikerne.
For hvis antallet af svin bliver reduceret markant, kan Danmark komme til at mangle ikke bare flæsk på tallerkenen, men også den særlige politiske råvare, som hvert fjerde år fylder landet:
VALGFLÆSK.
Regeringen opdager et overset problem
Det er ifølge Satire Redaktionens oplysninger baggrunden for, at regeringen nu overvejer at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal undersøge sammenhængen mellem svinebestanden og demokratiets funktion.
Arbejdsgruppen ventes at få deltagelse af embedsmænd fra blandt andet Fødevareministeriet, Finansministeriet og Beredskabsstyrelsen.
Derudover har man overvejet at invitere en ekspert i persillesovs.
Det sidste har vist sig vanskeligere end forventet, fordi eksperterne er uenige om, hvorvidt sovsen skal være tyk eller tynd.
På Christiansborg er man dog enige om, at problemet bør tages alvorligt. For man kan naturligvis godt afholde et folketingsvalg uden svinekød. Men kan man afholde et dansk folketingsvalg uden valgflæsk?
Det er det spørgsmål, som nu optager regeringen.
Den nationale flæskereserve
En foreløbig plan går ud på at oprette en strategisk national flæskereserve.
Efter samme princip som de beredskabslagre, Danmark har for andre kritiske varer, skal staten købe store mængder flæsk, når markedet er gunstigt, og opbevare det på hemmelige adresser rundt omkring i landet.
Det præcise antal ton er endnu ikke endeligt fastlagt. Det skyldes ifølge embedsmændene, at ingen endnu har kunnet afgøre, hvor meget flæsk et folketingsvalg egentlig kræver.
For hvad tæller med? Skal det kun være det flæsk, danskerne spiser foran fjernsynet på valgaftenen? Eller skal man også medregne det valgflæsk, politikerne lover i ugerne op til valget? Og hvad med det flæsk, der først bliver leveret efter valget, når politikerne opdager, at valgløfterne var lidt mere omfattende, end økonomien kunne bære?
Det sidste har Finansministeriet endnu ikke taget stilling til …
Nationalretten gør problemet endnu større
Situationen bliver ikke mindre alvorlig af, at Danmark allerede har gjort stegt flæsk med persillesovs til nationalret.
Det betyder, at staten på den ene side har udnævnt retten til noget nær gastronomisk nationalarv, mens man på den anden side diskuterer, om der bør være færre svin.
Det har fået flere embedsmænd til at stille det oplagte spørgsmål: Hvad sker der, hvis Danmark en dag ikke længere kan producere nok af sin egen nationalret?
Man kunne naturligvis importere flæsk. Men det vil give et nyt problem:
Hvis Danmark skal importere flæsk fra udlandet, vil det så stadig være dansk valgflæsk? For hvis flæsket kommer fra Tyskland, skal det så kaldes tysk valgflæsk? Det er spørgsmål, der allerede har fået Udenrigsministeriet til at vise interesse for sagen.
Beredskabsstyrelsen gør klar
Ifølge Satire Redaktionens oplysninger er Beredskabsstyrelsen begyndt at undersøge, hvordan en eventuel flæskemangel skal håndteres.
I tilfælde af en akut situation vil man kunne indføre rationering. Alle danskere vil således få tildelt et personligt flæskekort, og mængden af udleveret flæsk vil blive reguleret efter en særlig fordelingsnøgle. Der arbejdes samtidig med en model, hvor politiske partier får tildelt en bestemt mængde valgflæsk til brug under valgkampen.
Det kan få stor betydning for dansk politik. Partierne vil måske fremover kun få lov til at love skattelettelser, hvis de kan dokumentere, at de har tilstrækkeligt flæsk på lager til at dække løfterne.
Mindre partier kan blive særligt hårdt ramt. De kan ganske enkelt blive nødt til at nøjes med valgkål.
Den private gris bliver løsningen
Den mest vidtgående idé kommer dog fra en gruppe embedsmænd, som mener, at problemet bør løses ved kilden. Hvis Danmark mangler grise, bør danskerne simpelthen selv holde dem.
Forslaget går ud på, at alle danske husstande får mulighed for at ansøge om en statslig beredskabsgris. Grisen skal leveres med en instruktionsbog og et startkit med foder, strøelse og et lille skilt til haven med teksten:
“Denne gris er en del af Danmarks nationale flæskeberedskab.”
I lejligheder kan der søges dispensation. Her vil grisen dog skulle opbevares på altanen og behørigt luftes i line minimum 2 gange om dagen.
Københavns Kommune har allerede meddelt, at man ikke umiddelbart kan se, hvorfor en gris skulle være mere problematisk end en elcykel, så længe den ikke optager mere end én parkeringsplads.
Det værste er endnu ikke sket
Den største bekymring handler dog ikke om den daglige forsyning med svinekød.
Den handler om næste folketingsvalg. For forestil dig scenariet:
Valgstederne lukker klokken 20.00. Danskerne samler sig foran fjernsynet. Kartoflerne er kogt, persillesovsen står klar, og stegepanden er varm.
Og så kommer meddelelsen:
“På grund af den reducerede svinebestand kan vi desværre ikke garantere, at der er tilstrækkeligt med flæsk til alle.”
Det vil være første gang i dansk historie, at en valgprognose udløser hamstring.
Supermarkederne vil blive tømt for stegeflæsk på få minutter. Politiet vil blive sat ind ved kølediskene. Og på Christiansborg vil partilederne formentlig for første gang kunne samles om et fælles budskab:
Der mangler flæsk.
Det vil være en national krise af en størrelsesorden, som selv coronapandemien næppe kan måle sig med.
For under corona løb vi tør for toiletpapir. Denne gang løber vi tør for valgflæsk.
Danmark må være forberedt
Det er derfor på tide at tage problemet alvorligt. Danmark bør og skal have en egentlig national flæskeberedskabsplan. Ikke kun af hensyn til aftensmaden, men af hensyn til demokratiet. For et land kan måske klare sig uden store mængder svinekød. Det kan måske også klare sig uden stegt flæsk. Men det bliver vanskeligt at forestille sig en dansk valgaften uden, at en politiker lover noget, som senere viser sig at have været lidt for godt til at være sandt.
Og skulle det en dag ske, at Danmark står uden valgflæsk, er der kun én løsning tilbage: Regeringen må erklære national undtagelsestilstand og sende statsministeren ud på landsdækkende TV med den besked, ingen dansker ønsker at høre:
“Kære danskere. Der er udskrevet valg. Men der er ikke mere flæsk.”
Det er formentlig den dag, danskerne for alvor vil opdage, hvor meget demokratiet egentlig smager af.
