Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) har efter sigende fundet en ny og økonomisk ansvarlig løsning på Danmarks problemer med spildevandsoverløb: Lad være med at måle dem
Miljøministeren lancerer nyt princip: Hvad vi ikke måler, kan vi heller ikke få skylden for
Af Redaktionen
»Det er ganske enkelt for dyrt at sætte flowmålere på samtlige overløb. Og indtil nu har vi jo klaret os glimrende uden at vide, hvor meget spildevand der løber direkte ud i naturen. Så hvorfor begynde at rode op i det nu?« lyder det fra ministeriets nydeligt indrettede kontor.
Ministerens ræsonnement har vakt begejstring blandt landets kommunale økonomer. Hvis man ikke kender mængden af urenset spildevand, bliver det nemlig betydeligt vanskeligere at beregne, hvem der har ansvaret for de dårlige vandmiljøforhold.
Og her kommer landbruget ind i billedet …
For mens landmændene i årevis har måttet forklare sig om kvælstof, gødning og udledninger, har spildevandsoverløbene haft den fordel, at de ofte har været behageligt fri for præcise målinger.
»Det er jo en meget praktisk ordning. Så længe vi ikke ved, hvor meget der løber ud fra kloakkerne, kan vi fortsætte med at diskutere, hvor meget der kommer fra markerne. Det sparer både penge og en del besværlige regneark,« forklarer en embedsmand, der ønsker at forblive anonym af hensyn til sin fremtidige karriere i en kommunal forsyningsvirksomhed.
To milliarder for at få vished – en helt urimelig udgift
Et overslag på en éngangsudgift på omkring to milliarder kroner til flowmålere på samtlige overløb har angiveligt fået alarmklokkerne til at ringe i ministeriet.
At kommunerne samtidig opkræver vandafgifter for omkring 10-12 milliarder kroner årligt, har dog ikke ændret ministerens grundlæggende syn på sagen.
»Man skal jo passe på med at bruge penge på at finde ud af noget. Tænk, hvis målingerne viser, at problemet er større end forventet. Så skal vi måske også gøre noget ved det,« lyder embedsmandens videre analyse.
Et borgerforslag med 50.000 underskrifter har ellers krævet målinger af alle overløb. Men i ministeriets optik er underskrifter ikke nødvendigvis det samme som et veldokumenteret budgetgrundlag.
Søren Gade stillede 1.176 spørgsmål – og fik systemet til at svede
Også Søren Gade (V) har været blandt kritikerne. Inden sin exit fra Folketinget stillede han ifølge de oplyste tal 1.176 spørgsmål til ministeren.
Det er et antal, der kan få selv den mest rutinerede embedsmand til at overveje, om der findes en særlig pensionsordning for mennesker, der har besvaret spørgsmål om spildevand.
I ministeriets kommunikationsafdeling arbejder man nu på en ny strategi: Hvis politikerne bliver ved med at spørge, hvor meget spildevand der løber ud, kan ministeriet eventuelt svare, at spørgsmålet kræver yderligere undersøgelser. Undersøgelser, der naturligvis ikke kan gennemføres uden de flowmålere, som man netop har besluttet er for dyre.
En administrativ cirkel som må siges at være af næsten international klasse.
Den røde klud i det røde ministerium
Kritikken er efter sigende faldet ministeren for brystet. I miljøpolitikken er der nemlig stor forskel på at kræve dokumentation for landbrugets udledninger og at kræve dokumentation for spildevandsoverløb.
Det første kan udløse omfattende beregninger, regulering og kontrol. Det andet kan tilsyneladende udløse en økonomisk redegørelse for, hvorfor man helst skal lade være.
Redaktionen foreslår derfor, at Danmark indfører et nyt officielt miljøprincip:
Forsigtighedsprincippet for offentlige myndigheder: Hvis en måling kan føre til ubehagelige oplysninger, bør man først undersøge, om det er billigere at undlade at måle.
Princippet vil ikke alene kunne anvendes på spildevand, men også på andre områder, hvor virkeligheden risikerer at forstyrre den politiske fortælling.
Og skulle nogen spørge, om det virker?
Så er svaret enkelt: Det ved vi ikke. Vi har nemlig ikke målt det.
