Danmark har fundet løsningen på koens metanproblem. Nu mangler vi bare at forklare, hvorfor oksen tilsyneladende ikke har det samme problem
Når koen skal på Bovaer – men oksen får lov at prutte frit
Den danske malkeko har fået en ny opgave.
Ud over at levere mælk skal den også levere klimabesparelser. Det sker med Bovaer, et fodertilsætningsstof, der reducerer dannelsen af metan i koens vom. Det er jo smart, mener nogen. Koen spiser græs, bøvser metan og bliver derefter kemisk hjulpet til at bøvse mindre.
Men så er der lige naturen.
Her skal store græssende dyr sættes ud i naturnationalparkerne. Politikeren Torsten Gejl har i den offentlige debat talt om et meget stort antal dyr i forbindelse med den vilde – indhegnede – natur. Her opstår det interessante spørgsmål:
“Hvis malkekoens metan er et klimaproblem, hvorfor er den store græssers metan så tilsyneladende en del af løsningen på biodiversitetsproblemet?”
Måske skifter metanen karakter, når koen passerer gennem et naturhegn.
På den ene side: klimagas. På den anden: naturpleje. Det er da dansk innovation så det basker.
Koen protesterer
Problemet blev større, da nogle landmænd begyndte at fortælle, at deres køer ikke havde det godt på Bovaer.
Fødevarestyrelsen har siden oplyst, at flere besætninger havde oplevet blandt andet fordøjelsesproblemer, lavere foderoptagelse og faldende mælkeydelse. Myndighederne understreger samtidig, at det ikke er fastslået, at Bovaer var årsagen. Muligheden for at undtage problemramte besætninger er siden blevet udvidet.
Så den officielle besked kan sammenfattes således:
Køerne kan godt blive syge – men vi ved ikke, om det er Bovaers skyld.
Det er omtrent så dansk, som en formulering kan blive, og svarer vel lidt til, at hvis en fuld håndværker falder ned af en stige, så er det måske stigens skyld!
Og så var der NOPA
Der var også den lille detalje, at Bovaer ikke bare forsvinder ud i luften med prutter og bøvser.
Restproduktet 3-NOP nedbrydes blandt andet til NOPA, og NOPA kan måles i mælk i meget lave koncentrationer. Det fremgår nu af myndighedernes oplysninger. Samtidig vurderes niveauerne ikke at udgøre en risiko for forbrugerne.
Så nej, det betyder ikke, at mælkedrikkerne går en usikker fremtid i møde. Men det rejser et ganske rimeligt spørgsmål:
Hvis der ikke var noget at finde, hvorfor finder man så noget?
Og hvad med den ko, der efter nogle år går fra malkestalden til slagteriet?
Er der undersøgt systematisk for NOPA i kødet fra Bovaer-fodrede malkekøer?
EFSA’s tidligere vurdering fandt ikke målbare rester af 3-NOP i de undersøgte væv, mens NOPA kunne måles i mælk på lave niveauer. Det er altså ikke belæg for at påstå, at hakket oksekød er fyldt med NOPA?
Men det kunne da være en ganske interessant oplysning at få på køledisken:
“Hakket oksekød – tidligere malkeko – Bovaer: Måske.”
Imens bygger vi datacentre
Her bliver klimaregnestykket næsten poetisk: Vi vil reducere metanen fra køerne. Derfor skal de proppes med Bovaer. Vi vil samtidigt have flere datacentre, som bruger enorme mængder elektricitet.
Men strømmen er grøn. Og grøn strøm har den vidunderlige egenskab, at den tilsyneladende bliver mindre problematisk, jo mere af den man bruger. Måske kunne vi derfor også sætte en computer på koen.
Den kunne registrere bøvser, metan, mælkeydelse, NOPA og biodiversitet. Så har vi endelig digitaliseret koen.
Og hvad med mennesket?
Her er der en åbenlys blind vinkel. Mennesker producerer også metan. Især efter brunkål og gule ærter.
Hvis princippet er:
Metan = klimaproblem = metanreducerende kost
så kan det vel ikke vare længe, før vi selv får et personligt metanregnskab.
“Du har overskredet din månedlige kvote. Undgå gule ærter resten af kvartalet.”
Veganerne får naturligvis deres helt egen kategori. Ikke fordi de nødvendigvis udleder mere metan, men fordi det ville være ubehageligt ironisk, hvis en klimavenlig kost viste sig at have en mindre klimavenlig bivirkning omkring endetarmen.
Den store danske ko-gåde
Måske er det i virkeligheden ikke koens bøvs, der er problemet. Måske er det kategoriseringen.
Malkekoen: Metan – klimaproblem.
Naturkoen: Metan – biodiversitet.
Mennesket efter gule ærter: Privatlivets fred.
Det afgørende er åbenbart ikke længere, hvad der kommer ud af koen men derimod hvad vi kalder det.
For en malkeko er en bøvs en klimabelastning. Men for en naturko er den naturpleje.
Og for mennesket? Bare vent … der kommer sikkert snart et datacenter nær dig, der kan måle forskellen.
Bovaer mig vel …
