Der er udbrudt almindelig dansk orden i naturen. Et nyt Vildtforvaltningsråd er blevet udpeget for perioden 2026-2030
Danmark har udpeget nyt Vildtforvaltningsråd: Nu skal naturen lære at rette ind
Af Redaktionen
Dermed kan landets hjorte, harer, fasaner og øvrige uorganiserede vildtbestand se frem til endnu fire år med professionel voksenopsyn – håber man.
I spidsen står Anders Bülow, nationalparkchef og tidligere rektor for Skovskolen. Han skal nu forsøge at samle repræsentanter for land- og skovbrug, jagt, fugle, friluftsliv og dyrevelfærd i én fælles forståelse af, hvad naturen egentlig skal og bør foretage sig.
Det er en opgave af en sådan kompleksitet, at selv en kronhjort med en doktorgrad i offentlig administration formentlig ville søge førtidspension.
Franciska Rosenkilde fra Alternativet mente ellers, at hun var selvskrevet til formandsposten, bl.a. i kraft af, at hun har stor erfaring i pasning af undulater og hamstre.
Anders Bülow: Naturens nye overordnede afdelingsleder
Anders Bülow har fået den fornemme opgave at lede et råd, hvor alle er enige om, at naturen skal beskyttes, men hvor der kan herske betydelig uenighed om, hvad og hvem den skal beskyttes imod.
Han kommer fra nationalparkverdenen, hvor naturen som bekendt både skal være vild, kun tilgængelig bag hegn, bæredygtig, oplevelsesrig og underlagt en plan, der kan godkendes af de relevante myndigheder.
Det er en særlig disciplin. En vildsvinefamilie kan – eksempelvis – ikke bare grave et hul, hvor det passer den. Først må man afklare, om hullet understøtter biodiversiteten, harmonerer med områdets målsætninger og er i overensstemmelse med den vedtagne strategi for naturlig jordbearbejdning.
Som tidligere rektor for Skovskolen er Bülow dog vant til at undervise mennesker. Nu skal han blot lære naturen at rette ind.
Landbruget: En fasan er også en produktionsmæssig problemstilling
Anders Kjær og Helle Reedtz-Thott repræsenterer Landbrug & Fødevarer. De bringer værdifuld erfaring fra en sektor, hvor man gennem generationer har arbejdet systematisk med at få jorden til at producere noget fornuftigt.
Det kan vise sig nyttigt, når rådet skal håndtere vildtet, som har den irriterende vane at betragte afgrøder, grøfter og skovbryn som et offentligt tag-selv-bord.
En hare kan eksempelvis fortære en række spirende planter uden at fremlægge et eneste bilag til dokumentation for sit foderforbrug. Og når haren efterfølgende formerer sig, sker det uden nogen form for forhåndsgodkendelse af produktionskapaciteten.
Det er en praksis, der næppe ville overleve et tilsyn fra Fødevarestyrelsen.
Danmarks Naturfredningsforening: Naturen skal reddes fra sig selv
Biolog Bo Håkansson repræsenterer Danmarks Naturfredningsforening. Her må man formode, at naturens interesser vil blive fremført med den fornødne alvor, men man kan dog aldrig være sikker, da foreningen efter sigende overvejer et navneskifte til “Danmarks Klimaforening”. Som foreningen udtrykker det: “man må man jo holde sig til de emner, der skæpper mest i foreningskassen”.
Iflg. Håkansson er der administrative udfordringer af betydelige dimensioner.
Naturen har jo gennem millioner af år udviklet en række uheldige vaner, herunder at vokse, brede sig, forandre sig og undertiden udvikle sig i retninger, som ikke fremgår af den senest vedtagne naturplan.
Særligt bekymrende er det, at nogle planter vokser på steder, hvor de ikke var tiltænkt at vokse, mens visse dyr insisterer på at opholde sig i områder, der er udpeget til helt andre formål.
Man kan derfor ikke udelukke, at fremtidens naturforvaltning vil kræve en særlig afdeling for uautoriseret biodiversitet, hvor planter og dyr kan indberettes, registreres og om nødvendigt henvises til et mere hensigtsmæssigt voksested.
Egon Østergaard: Fuglene har fået en mand, men ingen mødepligt
Egon Østergaard fra Dansk Ornitologisk Forening skal varetage fuglekiggernes interesser.
Det er en vanskelig opgave, eftersom fugle ikke alene mangler både MitID og en anerkendt organisationsstruktur. De har også den uskik at flyve væk, når diskussionerne bliver for lange.
En sanglærke kan eksempelvis forlade et møde om dens egen fremtid uden at orientere sekretariatet. En skarv kan etablere sig på en lokalitet, hvor den ifølge den kommunale naturstrategi helst ikke burde være.
Rådet må derfor overveje, om der skal indføres en obligatorisk høringsperiode for trækfugle.
Forslaget vil muligvis blive sendt i offentlig høring blandt de berørte arter, hvorefter man afventer svar fra de fugle, der endnu ikke er fløjet videre.
Peter A. Busck: Skoven skal kende sin plads
Peter A. Busck fra Dansk Skovforening skal sikre, at skovens interesser bliver hørt.
Det er vigtigt, for træer har gennem tiden udviklet en nærmest provokerende selvstændighed. De vokser opad, breder deres kroner ud og taber blade på tidspunkter, hvor det kan være til betydelig gene for både skovens drift og det offentlige renholdelsesbudget.
Det nye råd bør derfor overveje at udarbejde et adfærdskodeks for træer.
Som minimum bør træerne forpligtes til at vokse inden for deres tildelte arealer og undlade at frembringe nye grene uden forudgående tilladelse.
Flemming Torp: Naturen skal være tilgængelig, men helst på en ordentlig måde
Flemming Torp repræsenterer Friluftsrådet. Han skal blandt andet holde øje med menneskets mulighed for at komme ud i naturen.
Det er en opgave, der bliver stadig mere kompliceret, efterhånden som naturen får flere adgangsregler, zoner, hegn, stier, restriktioner og skilte med oplysninger om, hvad man ikke må.
Den moderne dansker kan således gå en tur i skoven og på få minutter passere tre forskellige naturtyper, to informationsskilte, en adgangsbegrænsning og en QR-kode, der henviser til en hjemmeside med yderligere oplysninger om den adgangsbegrænsning, man netop har overtrådt.
Det er muligt, at fremtidens friluftsliv vil kræve et obligatorisk kursus i naturadministration.
Før man får lov at lufte hunden, skal man måske bestå en prøve i habitatforståelse, hegnskendskab og korrekt anvendelse af ordet biodiversitet.
Julie Bergstedt: Dyrene skal høres, også når de brøler
Julie Bergstedt fra Dyrenes Beskyttelse skal sikre, at dyrevelfærden ikke forsvinder i det administrative krat.
Det bliver interessant, når rådet skal drøfte dyr, der sulter, fryser, mistrives eller på anden måde ikke lever op til de forventninger, man har til et velfungerende naturprojekt.
Et dyr kan naturligvis ikke forventes at forstå, at dets situation indgår i en større strategisk målsætning. En mager ko ved ikke nødvendigvis, at dens tilstedeværelse er en del af en ambitiøs plan for biodiversitet. Den ved blot, at græsset er sparsomt eller væk.
Her opstår den klassiske danske konflikt mellem det, der ser godt ud i en projektbeskrivelse, og det, der føles mindre godt i en vom.
Rådet bør derfor overveje at indføre en dyrevelfærdsmæssig tilfredshedsundersøgelse, hvor kronhjorte kan svare på spørgsmål om deres trivsel ved at nikke, mens hestene kan afgive deres svar ved at vrinske i et nærmere fastlagt antal sekunder.
Claus Lind Christensen: Jægeren, der skal forklare sig over for alle
Claus Lind Christensen fra Danmarks Jægerforbund er genudpeget. Han skal repræsentere jagtens interesser i et råd, hvor enhver diskussion om vildt før eller siden risikerer at ende med spørgsmålet: Skal dyret beskyttes, reguleres, overvåges eller skydes?
Det er fire forskellige discipliner, men i dansk naturforvaltning kan de undertiden indgå i samme handlingsplan.
Jægerne har den fordel, at de kender vildtet fra virkeligheden. De ved, at et dyr ikke nødvendigvis opholder sig dér, hvor det ifølge kortmaterialet ellers burde befinde sig.
Til gengæld må Claus Lind Christensen være forberedt på, at enhver beslutning om jagttider vil blive mødt af en kombination af biologiske beregninger og følelsesmæssige argumenter. Som en politiker engang udtrykte det: “Der kommer aldrig jagttid på sæler, for de har jo kønne øjne!”.
Fire år til at få styr på det ustyrlige
Det nye Vildtforvaltningsråd skal rådgive ministeren om jagt og vildtforvaltning. Medlemmerne repræsenterer forskellige organisationer og interesser, og den nye formand skal forsøge at få dem til at finde fælles løsninger.
Redaktionen ser dog med optimisme på projektet.
Måske lykkes det endelig at skabe en natur, hvor landmanden kan få fred, jægeren kan få lov, fuglene kan flyve, træerne kan vokse, friluftsmennesket kan gå, og dyrene kan trives uden at genere nogen.
Det kræver naturligvis blot, at samtlige arter accepterer rådets kommissorium, respekterer de gældende retningslinjer og indsender deres bemærkninger inden høringsfristens udløb.
Skulle dette mod forventning mislykkes, så kan rådet hurtig nedsættelse af et ekspertudvalg, der kan undersøge, hvorfor naturen stadig opfører sig, som om den selv bestemmer.
Det er trods alt på tide, at nogen tager ansvar for den.
