Efter årevis med dyre konsulenter, bekymrede borgere og komplicerede ulvestrategier har staten endelig fundet en løsning, der både er billig, praktisk og tilsyneladende helt uden fortilfælde
Staten opgiver ulveproblemet: Nu skal Danmarks Civile Hundeførerforening lydighedstræne de vilde rovdyr
Af Redaktionen
Fremover skal danske ulve på lydighedskursus hos DCH. Efter fire måneders træning kan de slippes fri igen – nu med styr på både sit, dæk og apportering.
Når ulven bliver en post på finansloven
Der er grænser for, hvor mange millioner en stat kan bruge på at diskutere et dyr, der ikke engang betaler skat.
Det har man nu indset i ministeriet, after at man gennem flere år har forsøgt at finde en økonomisk og administrativt forsvarlig løsning på Danmarks voksende ulveproblematik. Der har været arbejdsgrupper, ekspertudvalg, rapporter, borgermøder og strategier i et omfang, der efterhånden har fået selv de mest hårdføre embedsmænd til at savne dengang, hvor man blot kunne skrive et notat og kalde det en handlingsplan.
Men ulvene har været ligeglade. De har fortsat med at gå rundt i skovene uden at rette sig efter cirkulærer, vejledninger eller ministerielle hensigtserklæringer.
Det er nu slut nu …
Ifølge redaktionens oplysninger har regeringen nu besluttet at udlicitere hele den praktiske del af ulveproblematikken til Danmarks Civile Hundeførerforening, i daglig tale DCH.
»Vi har ganske enkelt været nødt til at tænke ud af boksen. Eller rettere: Ud af ulvehegnet,« forklarer den ansvarlige minister for dyrevelfærd i en pressemeddelelse, der ifølge ministeriet har kostet væsentligt mindre end den seneste ulvehandlingsplan.
»Vi har forsøgt at regulere ulven, men det er jo helt uholdbart med en udgift på over en kvart million pr. ulv. Nu vil vi i stedet forsøge at opdrage den.«
Ministeren tilføjer, at der er betydelige besparelser at hente ved at erstatte komplicerede forvaltningsstrategier med almindelig hundelydighed.
»En ulv, der kan sitte på kommando, er trods alt lettere at administrere end en ulv, der har sin egen dagsorden.«
Alle ulvehvalpe skal på kursus
Den nye ordning er efter sigende forbavsende enkel.
Når der konstateres et ulvekuld, vil de små ulve fremover blive indfanget og sendt på et fire måneders intensivt lydighedskursus hos DCH. Her skal de lære de grundlæggende discipliner, som danske hundeejere gennem generationer har brugt på deres firbenede familiemedlemmer.
Første måned står på kontakt, indkald og grundlæggende socialisering. Anden måned handler om sit, dæk og plads. I tredje måned introduceres lineføring, impulskontrol og disciplin under forstyrrelser. Den sidste måned bruges på praktiske øvelser i skovmiljø, hvor ulvene blandt andet skal lære at ignorere rådyr, cyklister, mountainbikere og mennesker med madpakker.
»Vi forventer selvfølgelig, at der bliver nogle udfordringer med de mere selvstændige individer,« siger en særdeles optimistisk DCH-instruktør til redaktionen.
»Men vi har jo også haft schæfere, der mente, at de selv bestemte. Og en labrador kan være ganske vanskelig at overbevise om, at en død måge ikke nødvendigvis er noget man skal rulle sig i.«
Ifølge ministeriet er der ingen grund til at frygte, at ulvene mister deres naturlige egenskaber.
»De skal jo stadig være vilde,« understreger ministeren. »De skal blot være vilde på en måde, der er forenelig med god lydighed.«
Skovgæster kan fremover kommandere med ulven
Den største gevinst ved reformen forventes at kunne mærkes blandt de danskere, der færdes i naturen.
Hvor man tidligere har måttet overveje, om et møde med en ulv krævede forsigtighed, afstand eller blot en hurtig omvej, vil skovgæster fremover kunne anvende de velkendte kommandoer fra hundetræningspladsen.
Møder man en ulv på skovstien, skal man blot løfte hånden og sige:
»Sit!«, og måske passende stikke den en medbragt godbid.
Ulven forventes herefter at sætte sig pænt, mens skovgæsten passerer.
Ønsker man at fotografere den, kan man kommandere »bliv«. Skal man forbi med barnevogn, kan man bede den om at gå på plads. Og hvis ulven bliver lidt for interesseret i madpakken, kan man forsøge sig med et bestemt »nej!«.
Ministeriet erkender dog, at ordningen kræver en vis disciplin fra borgernes side.
»Vi vil udarbejde en lille folder med de mest almindelige kommandoer. Man skal naturligvis ikke stå og råbe ‘dæk’ til en ulv, hvis man selv har glemt, hvad kommandoen betyder,« lyder det fra ministeren.
Der arbejdes samtidig på en app, hvor skovgæster kan indberette ulve, der ikke efterkommer en kommando. Det vil gøre det muligt at identificere problematiske individer og tilbyde dem et opfriskningskursus.
Ministeriet forventer, at appen kan udvikles for et mindre beløb, hvis man genbruger dele af den eksisterende løsning til indberetning af invasive plantearter.
Jægerne får en ny apportør
Også de danske jægere har grund til at glæde sig, mener ministeren.
For hvem har ikke prøvet at stå på andejagten og pludselig opdage, at jagthunden er glemt derhjemme?
Tidligere kunne det føre til en besværlig situation, hvor jægeren måtte hente hunden, opgive apporteringen eller håbe på, at anden selv drev i land.
Med den nye ordning bliver løsningen betydeligt enklere.
»Hvis jægeren har glemt sin hund, kan han kalde en ulv ind,« forklarer ministeren. »Når ulven har gennemført DCH’s fire måneders kursus, vil den naturligvis kende forskel på en almindelig gåtur og en apporteringsopgave.«
Planen er, at ulvene skal trænes i at hente både ænder og fasaner. I første omgang vil man anvende dummyer, hvorefter der gradvist indføres mere realistiske øvelser. Ministeriet forventer, at ulvenes naturlige lugtesans og hurtighed vil kunne give dem en række fordele i forhold til traditionelle jagthunde.
Der er dog endnu ikke taget stilling til, hvordan man sikrer, at ulven afleverer fuglen til jægeren i stedet for at betragte den som sin egen frokost.
»Det er naturligvis et spørgsmål om træning,« siger ministeren. »Og i yderste konsekvens må vi overveje et særligt kursusmodul i aflevering.«
Danmarks Jægerforbund har endnu ikke taget endelig stilling til forslaget, men er lidt ærgerlige over, at de ikke har fået opgaven med træningen.
Dyrevelfærden er sikret – ulven skal bare lære reglerne
Et centralt element i reformen er, at ordningen ifølge ministeren også vil styrke dyrevelfærden.
Hvor den hidtidige debat ofte har handlet om hegn, regulering, husdyr og konflikter med mennesker, vil den nye model fokusere på ulvens evne til at indgå i et harmonisk samspil med det omgivende samfund.
»Vi ønsker ikke at ændre ulven. Vi ønsker blot at give den nogle redskaber til at begå sig i det moderne Danmark,« forklarer ministeren.
Det betyder blandt andet, at ulvene skal lære at vente ved skovveje, holde afstand til picnicområder og undlade at forfølge løbere, blot fordi disse pludselig begynder at bevæge sig hurtigt og uregelmæssigt.
Der indføres også et særligt modul om omgang med husdyr. Her skal ulvene lære, at får, geder og mindre hunde ikke nødvendigvis er potentielle træningsredskaber eller fødeemner, men i mange tilfælde tilhører borgere, som har betalt moms af deres indkøb.
»Vi mener, at det er et fremskridt, hvis ulven lærer at respektere ejendomsretten,« siger ministeren.
På spørgsmålet om, hvorvidt et rovdyr med fire måneders lydighedstræning stadig kan betegnes som vildt, svarer ministeren, at dette spørgsmål i sidste ende må afgøres af en arbejdsgruppe.
Arbejdsgruppen får ifølge planen både en formand, en næstformand og en kommunikationskonsulent.
En ny national disciplin: Ulvelydighed
Reformen ventes desuden at skabe nye muligheder for foreningslivet.
DCH-afdelinger over hele landet vil kunne tilbyde specialkurser for ulvehvalpe, og ministeriet overvejer allerede at indføre et officielt dansk ulvelydighedsmærke.
Bronzemærket kræver, at ulven kan sitte, dække og komme ved indkald. Sølvmærket forudsætter, at den kan udføre øvelserne under forstyrrelser. Guldet tildeles kun ulve, der kan passere en flok får uden at miste koncentrationen.
Det sidste krav vurderes at blive den største udfordring.
»Vi har stor respekt for opgaven,« lyder det fra den tænkte DCH-instruktør. »Men hvis en ulv kan ligge i dæk, mens 40 får løber rundt på den anden side af hegnet, så har vi faktisk opnået noget, som mange hundeejere kun kan drømme om.«
Ministeriet undersøger i den forbindelse, om der skal etableres en årlig konkurrence om titlen som Danmarks mest lydige ulv.
Vinderen kan efter planen modtage en pokal, et diplom og et års gratis medlemskab af DCH.
