Der er opstået en ny og ganske alvorlig dyreetisk udfordring i Danmark. Dyreetisk Råd vil have sat en stopper for udsætningen af omkring en million opdrættede fasaner til jagt hvert år
Fasanen må og skal reddes fra det frie liv
Der er opstået en ny og ganske alvorlig dyreetisk udfordring i Danmark. Dyreetisk Råd vil have sat en stopper for udsætningen af omkring en million opdrættede fasaner til jagt hvert år, og Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse er blandt dem, der bakker op.
Det er naturligvis et prisværdigt engagement i fasanens ve og vel. Men man kan alligevel komme til at undre sig over, hvad det præcis er, fasanen skal reddes fra.
Den udsatte fasankylling lever først sine første uger i opdræt, hvorefter den bliver sat ud i naturen. Her kan den gå rundt i månedsvis, finder føde, flyve omkring og leve et forholdsvis frit liv. På et tidspunkt kan den møde en jæger, der skyder den, og så ender den måske i en fryser eller alternativt i maven på en sulten ræv.
Det er selvfølgelig hvad nogen kan kalde en tragisk afslutning.
Men alternativet kan være, at fasankyllingen bliver i et produktionssystem, lever sit korte liv og derefter bliver transporteret i et bur til et slagteri, hvor dens endelige destination også er kummefryseren.
Det interessante spørgsmål bliver derfor, om problemet er, at fasanen bliver skudt – eller at den overhovedet er blevet opdrættet med et bestemt formål.
For hvis det sidste er problemet, begynder sagen pludselig at blive langt mere omfattende.
Når formålet med livet bliver mistænkeligt
For fasanen er det nemlig ikke alene udsætningen, der er planlagt. Hele dens tilværelse er planlagt med henblik på jagt og konsum med flødesovs.
Det samme gælder i nogen grad en almindelig produktionskylling. Den bliver heller ikke født, fordi nogen håber, at den en dag skal opleve sine børnebørns konfirmation. Den produceres, fordi den skal ende som som en sprød grillkylling.
Og her kan den danske dyreetik hurtigt komme på overarbejde.
For hvis det er forkert at opdrætte en fasan, fordi den senere kan blive skudt, hvordan ser man så på en kylling, der fra starten er avlet og opdrættet med det erklærede formål at ende på middagsbordet?
Måske er fasanen i virkeligheden blot det første dyr, der har fået afsløret systemets hemmelighed.
Den har nemlig den uheldige egenskab, at den får lov til at komme udenfor.
Fasanen har fået for meget frihed
Det kan derfor vise sig, at det største problem ikke er, at fasanen bliver slået ihjel, men at den når at opleve friheden inden.
Det må være ganske forvirrende for en kylling at blive opdrættet til jagt, blive sat ud i den danske natur og pludselig opdage, at den faktisk har fået et liv.
Her adskiller fasanen sig markant fra mange andre produktionsdyr.
Den får mulighed for at bevæge sig rundt i naturen, indtil dens karriere som fritgående fugl eventuelt brat afsluttes af en jæger.
Det er naturligvis uacceptabelt, hvis man mener, at et dyr aldrig må opdrættes med risiko for at blive aflivet.
Men så bør man måske være konsekvent. For så er det ikke længere kun fasanen, der står på anklagebænken.
Det gør hele ideen om at opdrætte dyr til menneskeføde. Og det kan hurtigt blive et problem for den danske frysedisk.
Den næste er jo hakkebøffer og fiskeopdræt …
