Har du en voldelig forfader? Så må du hellere aflevere riflen nu
Af Rokoko-redaktionen
Det har længe været almindeligt antaget, at hvis man vil have jagttegn og våbentilladelse i Danmark, så bør man først og fremmest være et nogenlunde lovlydigt menneske.
Men det viser sig nu, at dette måske har været en alt for simpel måde at anskue sagen på.
For den 1. juli 2026 trådte en ny bestemmelse i kraft som led i Bandepakke IV, og den har allerede givet anledning til bekymring blandt jægere, efter at personer med visse gamle domme eller relationer er blevet vurderet som betænkelige i forhold til at have adgang til våben.
Danmarks Jægerforbund har reageret kraftigt, og Politiets Administrative Center har foreløbig sat behandlingen af sager efter den nye bestemmelse på pause, mens sagen bliver undersøgt.
Det er naturligvis fornuftigt. For man kan jo aldrig være forsigtig nok.
Hvem ved, hvad folk går rundt og har i deres familie?
Slaget ved Hastings kan få betydning
Forestil dog eksempelvis en helt almindelig dansk jæger.
Han hedder måske Jens. Han har jagttegn, har haft den samme salonriffel i 17 år, og hans største forseelse i livet er, at han en enkelt gang har parkeret lidt kreativt ved den lokale jagthytte.
Men så kommer myndighederne på sporet af noget. Jens har nemlig – efter eget udsagn – slægtsforskning helt tilbage til Vilhelm Erobreren. Og her begynder problemerne så for alvor …
For den 14. oktober 1066 deltog Vilhelm jo som bekendt i slaget ved Hastings, hvor der blev udøvet betydelig vold mod de stakkels englændere, som endte med at kapitulere.
Det er ganske vist 960 år siden … meeeen ….. Men man bør jo efter myndighedernes opfattelse ikke tage nogen chancer. For hvad nu hvis voldelige tendenser ligger til familien?
Jens kan derfor med rette blive bedt om at redegøre for, hvorvidt han føler nogen særlig tilknytning til Vilhelms militære karriere.
Hvis han svarer:
”Nej, jeg har faktisk aldrig mødt manden.”
… vil myndighederne naturligvis kunne konstatere, at det er et godt svar. Men måske også lidt mistænkeligt …
Tipoldefars forbrydelser
Det åbner for en helt ny gren af våbenkontrollen. Fremover kunne ansøgningsskemaet passende udvides med følgende spørgsmål:
Har De nogensinde selv begået en strafbar handling?
☐ Nej
☐ Ja
Har Deres forældre nogensinde begået en strafbar handling?
☐ Nej
☐ Ja
Har Deres bedsteforældre nogensinde begået en strafbar handling?
☐ Nej
☐ Ja
Har Deres tipoldeforældre nogensinde begået en strafbar handling?
☐ Nej
☐ Ja
☐ Ved ikke – vi taler ikke om det i familien
Og til sidst:
Har nogen af Deres aner deltaget i krig, oprør, vikingetogter, røveri, sørøveri, heksejagt eller anden form for historisk voldsanvendelse?
☐ Nej
☐ Ja
☐ Det kommer an på, hvad De mener med ”vold”
Det sidste svar vil naturligvis automatisk udløse en nærmere undersøgelse.
Måske skal jægerne aflevere deres slægtsbøger
Det er i hvert fald svært at se, hvor det ellers ender.
En jæger kan jo godt være fuldstændig fredelig og lovlydig. Men hvis hans oldefar eksempelvis fik en dom i 1948, er der måske grund til bekymring. Og hvis oldefarens bror ovenikøbet var kendt for at slå på tæven?
Så begynder sagen virkelig at tage fart.
Har familien derudover en ane, som i 1700-tallet blev landsforvist for krybskytteri, bør riflen formentlig omgående låses inde af hensyn til samfundets sikkerhed.
Politiet kunne ansætte flere slægtsforskere
Rokoko foreslår derfor, at Politiets Administrative Center opretter en særlig afdeling for Historisk Våbenmæssig Personundersøgelse.
Afdelingen kunne passende bemandes med en jurist, en politibetjent og en historiker med speciale i europæisk middelalder.
Når en jæger søger om våbentilladelse, begynder efterforskningen. Først undersøges CPR-registeret. Derefter kirkebøgerne. Så folketællingerne. Herefter går man i gang med adelige våbenbøger. Og hvis det nu viser sig, at ansøgerens 23 gange tipoldefar muligvis var involveret i et slagsmål ved et værtshus i Ribe i 1432, må sagen naturligvis sendes videre til en særlig ekspertgruppe.
For man kan aldrig være for forsigtig.
Den ultimative sikkerhed
På længere sigt kunne man måske helt afskaffe våbentilladelserne og i stedet indføre en slægtsbaseret fredelighedsattest.
For at få lov til at eje en jagtriffel skal man dokumentere, at ingen af ens forfædre har været involveret i alvorlig kriminalitet.
Det vil naturligvis skabe enkelte praktiske problemer. Især for danskere med slægt tilbage til vikingetiden.
Men her kan staten tilbyde en standardløsning: Man får simpelthen konsekvent et afslag. Begrundelsen vil være:
”Myndigheden kan ikke udelukke, at De nedstammer fra en person, der på et tidspunkt har udøvet vold.”
Og dermed er vi nået frem til det ultimative våbenkontrolsystem. Et system, hvor det ikke længere er nødvendigt at vide, hvad du selv har gjort. Det er tilstrækkeligt at vide, at du har forfædre.
Og det har de fleste jægere – heldigvis – stadig.
