Københavns Kommune har endelig fundet forklaringen på et af tidens største problemer: Københavnske børn har det ganske enkelt for nemt
København gør parkerne vilde – børn får udleveret macheter
Af NNSatire Redaktion
Børn i dag vokser op med fortove, legepladser, klippede græsplæner og parker, hvor man uden større besvær kan komme fra A til B uden at skulle kæmpe sig gennem et tæt krat. Det er ifølge kommunen ikke længere holdbart.
Derfor har Københavns Kommune nu søgt EU om et større milliontilskud til et omfattende rewilding-projekt, der skal bringe byens børn tættere på naturen. Og det skal de komme.
Planen er, at samtlige parker og grønne områder i København fremover skal passe sig selv. Græsset skal gro, hvor det har lyst, træerne skal plantes efter tilfældighedsprincippet, og buske skal placeres på en måde, som sikrer, at ingen længere med sikkerhed kan vide, hvor en sti ender, og et brombærkrat begynder.
Kommunen forventer, at de første resultater vil kunne mærkes allerede efter få år.
”Vi har i mange år gjort naturen alt for tilgængelig for børn,” forklarer en begejstret overborgmester. ”De har kunnet gå ind i en park uden at medbringe værktøj. Det er jo nærmest et demokratisk problem.”
Fra legeplads til overlevelseskursus
I den nye københavnske naturmodel skal børnene ikke længere nøjes med at klatre på et stativ, der er godkendt efter 47 europæiske sikkerhedsstandarder.
De skal lære at klare sig selv.
Kommunen overvejer derfor at udskifte de sidste legepladser med naturlige forhindringer i form af væltede træer, brændenælder, mudderhuller og brombærkrat. Hvor der tidligere stod et klatrestativ, vil der fremover blot være et krat.
”Det er meget mere autentisk,” lyder det fra kommunen. ”Hvis barnet kommer igennem krattet uden at blive stukket, revet eller fare vild, har det fået en værdifuld naturoplevelse.”
Som led i projektet vil alle børn desuden efter planen få udleveret en lille machete ved skolestart. Kommunen understreger dog, at den kun må anvendes under pædagogisk supervision.
”Vi vil naturligvis ikke udsætte børnene for unødvendig risiko,” siger kommunen. ”Derfor overvejer vi også at uddele sikkerhedsbriller.”
Parkvæsenet kan nedlægges
Projektet rummer imidlertid en endnu større gevinst.
Når først parkerne er blevet så vilde, at ingen længere kan finde ud af, hvem der har ansvaret for dem, kan Københavns Kommune nemlig nedlægge hele parkvæsenet.
”Det er et klassisk win-win,” siger overborgmesteren.
”Før brugte vi penge på at slå græs, beskære træer og holde stier fri. Tænk på at vi nu slipper for at udskifte alle motorsave til el. Nu kan naturen klare det hele selv. Eller rettere sagt: Den kan lade være. Og det er jo netop det, der er meningen.”
Kommunen forventer dermed både en betydelig økonomisk besparelse og en markant stigning i biodiversiteten. Hvor stor biodiversiteten bliver, er endnu uvist, men kommunen vurderer, at den i hvert fald vil være højere end antallet af kommunale medarbejdere.
Næste projekt: Kirkegårdene
Succesen skal ifølge overborgmesteren ikke stoppe ved parkerne.
”Næste step bliver alle kirkegårdene,” siger hun.
Det skyldes ikke mindst den stigende interesse for skovbegravelser.
”Skovbegravelser er jo højeste mode. Og hvis vi alligevel lader kirkegårdene gro til, kan vi jo lige så godt sætte prisen på et gravsted op. Man får jo både gravsted og skov.”
Det nye system forventes samtidig at løse et andet problem, som Københavns kirkegårde har kæmpet med i årevis: Folk vil ganske enkelt ikke længere kunne finde deres døde.
Hvor man tidligere kunne orientere sig efter gravsten, stier og nummererede rækker, vil kirkegårdene fremover bestå af et naturligt landskab med træer, buske, højt græs og hastigt voksende brombærkrat.
”Det bliver lidt som en skattejagt,” forklarer kommunen. ”Bare med den forskel, at skatten er afdød, og man ikke nødvendigvis ved, hvor man skal lede.”
Kommunen forventer, at pårørende efter nogle år vil blive nødt til at booke en naturvejleder for overhovedet at finde frem til familiens gravsted.
Og hvis det ikke lykkes, er der ifølge kommunen ingen grund til bekymring.
”Så har naturen jo vundet.”
Det er netop hele pointen med projektet, og kommunen forventer, at naturprojektet hurtigt vil brede sig til andre kommuner.
